I hjertet af Aarhus C med udsigt til Ceres Haven og Aarhus Å
Vil du bo helt centralt i Aarhus og samtidig nyde hverdagen i dit helt eget unikke townhouse med to store solvendt altaner? Ceres Byen er beliggende i et grønt rekreativt område, trukket tilbage fra trafik og støj, langs åen som løber hele vejen ind til Åboulevardens caféer og liv. I denne rolige lomme midt i byen, blandt flot nybyggeri og stisystemer er denne enestående lejlighed i to plan placeret. Her er du i gåafstand til alt hvad Aarhus tilbyder uden at have alt larmen lige uden for døren.
Indretningen i lejligheden
Midt i Ceres Byens flotte opførte og utrolig populære lejlighedskomplekser, mødes du af din helt egen indgang, hvor du ledes ind til en enestående oplevelse i Ceres Byens eneste byhus. Lejligheden er i to plan, med egen indgang og er det eneste af slagsen og du investerer derfor i en helt unik bolig. Fra indgangspartiet bliver du mødt af en rummelig entré, hvor de flotte industrielle betonmure bryder det hvide og moderne. Herfra er der adgang til lejlighedens soveværelse, hvor der er rigelig plads til både garderobe og dobbeltseng. Både som ejer og besøgende efterlades du uden ord, når du træder ind i lejlighedens hall, der er åbent op til 1. sal. Trappen er produceret unikt til dette byhus og leder op til hele leverummet, to badeværelser og to ekstra værelser - Dette skal opleves! Værelserne kan både benyttes til børneværelser, kontor eller til besøgende hvor de har adgang til eget gæstebadeværelse. Det ene værelse har også adgang til egen altan. Lejlighedens hjerterum er boligens første sal, her er køkken-alrummet og stuen forenet i et smukt, åbent layout, der er gennemlyst af store vinduespartier på begge sider og lejlighedens øverste altan. Dette townhouse byder derudover også på to flotte, lyse badeværelser, med en vaskesøjle på det ene og begge med separat bruseniche.
Ejerforeningen er velfungerende og råder over en stor, fælles tagterrasse, som du som beboer frit kan benytte.
Denne helt unikke bolig er perfekt til dig, som leder efter et byhus helt centralt i Aarhus og samtidig ønsker det moderne og lækre udtryk.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.