Beliggenhed:
Nærområdet på Aarhus Ø er i rivende udvikling. Her bliver bygget spændende og ikoniske ejendomme og indenfor få år er øen fuldt udbygget. Her summer allerede af liv. Her er du tæt på naturen, vandet og det ny-etableret havnebad, med et blomstrende havnemiljø, hvor caféliv, adskillige lækre spisesteder samt et nyt teater er at finde. Endvidere kommer Letbanens anden etape herud via Bernhardt Jensens Boulevard.
Boligens indretning:
Fra den smukke opgang og elevator træder du ind i en stor, rummelig entré med masser af garderobeplads. Herfra drages du straks ind i det store, køkken-alrum og stue, der er i åben forbindelse. Her er masser af plads og rummelighed i den 102 kvm store lejlighed, hvor der hele vejen rundt er store gulv til loft vinduespartier, som giver et fantastisk lysindfald i den sydøstvendte hjørnelejlighed. Køkkenet er med HTH-inventar med hvide fronter og en stor køkkenø med hvid, elegant corianbordplade og alt i integrerede hårde hvidevarer. Der er udgang til intet mindre end to altaner fra det store køkken-alrum/stue, hvoraf den ene er indeliggende. Her kan man med sin morgenkaffe nyde den tidlige morgensol, udsigten til Aarhusbugten og de charmerende kanaler der pryder Aarhus Ø. Den anden altan er stor, sydvendt og med masser af plads til at have et bord og stole stående, så man kan invitere på grill og hygge.
Lejligheden rummer herudover et stort soveværelse og et børneværelse/kontor, hvorfra man har en fantastisk udsigt til bugten.
Badeværelset er rummeligt og har separat bruseniche og vaskesøjle. Der er naturligvis gulvvarme i hele lejligheden, ligesom der er installeret luftfrisksystem.
I ejendommen er der en hotellejliged som kan lejes til gæster fra kr. 350. alt efter antal overnatninger. Ejerforeningen er super god med bl.a. et fælles værksted, aflåst cykelrum og til lejligheden er der et godt kælderrum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.