Beliggende med udsigt, lys og havluft
I SHIP på Aarhus Ø, er du i 1. parket til bugten og livet i lystbådehavnen. Gå en tur i nærområdet, og se når lystsejlerne lægger til og fra kaj, oplev aktiviteterne på land eller til vands. Måske du selv bliver inspireret til at forsøge dig med roning, sejlads eller andre vandaktiviteter. Fra denne lejlighed har du en dejlig udsigt til lystbådehavnen og kan samtidig følge med i de mange spændende aktiviteter ifm. Sejlsportcentret.
Fra den skønne sydvestvendte altan, kan du nyde eftermiddags- og aftensolen. Fra den anden altan kigger du mod Riis Skoven og indsejlingen til træskibshavnen.
Indretningen i lejligheden:
Fra den nydelige opgang med elevator, bydes du velkommen i en rummelig entré med garderobeplads. Herfra har du adgang til et af lejlighedens to badeværelser. Der er separat bruseniche og vaskesøjle fra Miele. Lejlighedens "leverum", er det rummelige, lyse køkken-alrum og stue i ét. Et enormt indbydende rum, med de store gulv til loft vinduespartier ud mod den sydvestvendte altan. Stuen og alrummet er let at indrette, og har god plads til et stort spisebord og sofaarangement.
Herudover er der et lækkert HTH køkken, med hvide fronter samt vaskeø. Køkkenet er fuldt apteret med gode hårde hvidevarer.
Endvidere byder boligen på en værelsesafdeling med et stort børneværelse med plads til skabe og udgang til en nordøstvendt altan. Master bedroom med eget badeværelse med bruseniche, samt udgang til altanen. Lige udenfor soveværelset er der faste skabe som kan benyttes til garderobe.
Lejligheden er apteret og indrettet med materialer af høj kvalitet. Gulvene er massive egetræsplankegulve og i badeværelserne er der natursten. Der er gulvvarme overalt i lejligheden og en god loftshøjde, samt hvide glatte gipslofter.
Der tilhører et tremmerum på ca. 3 kvm. i kælderen. Parkering kan købes i kælderen for kr. 250.000, i mekanisk anlæg.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.