Beliggenheden:
Nærområdet på Aarhus Ø er i rivende udvikling, nye byggerier skyder op, grønne arealer og åbne pladser etableres. Krydret med kanaler ind imellem bebyggelserne og smukke kyst promenader. Der er et fantastisk havnemiljø med havnebad, kaffebarer og der kommer mange flere restauranter og erhverv, der vil pryde Aarhus Ø.
Et unikt boligområde, omkrandset af havvand og kanaler - og med en fantastisk udsigt til Aarhusbugten. Lighthouse* er et ikonbyggeri.
Indretningen i lejligheden:
Fra elevatoren træder du ind i en rummelig entré med garderobeplads. Herfra bliver man ledt ind i lejlighedens funktionelle køkken-alrum og stue i ét. Køkkenet er tegnet af arkitekterne 3XN og holdt moderne i hvid med rene linjer. Her er alt i integrerede hårde hvidevarer.
Stuen er rummelig, lys, og giver god mulighed for at have både et stort spisebord og sofaarrangement. Når du står i stuen drages du straks af den formidable udsigt til vandet. Der er et stort vinduesparti fra gulv til loft med udsigt til Aarhusbugten og gårdrummet overfor. Der er udgang til en skøn altan, som er i hele lejlighedens bredde, hvor du kan sidde og nyde vandet. På altanen har du desuden aftensolen således, at du kan nyde aftensmaden på altanen. Mod vest har du ligeledes et flot kig ned til de kommende kanaler, der omkrandser Lighthouse*.
Herudover byder boligen på et stort soveværelse med indbyggede skabe med skydelåger. Fra sengen kan du ligeledes kigge ud på vandet. Badeværelset er nydeligt med separat bruseniche og egen vaskesøjle. Der er gulvvarme overalt i lejligheden og lyse trægulve.
Ejerforeningen er yderst velfungerende og der er tremmerum i kælderen. Husdyr er tilladt.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her