Er du på jagt efter en særdeles velplaceret toværelses ejerlejlighed? Så kom til Jægergårdsgade 31, hvor denne førstesalslejlighed står klar til at blive din. Med et soveværelse, en stue og et nydeligt køkken får du skønne rammer til bylivet, der udspiller sig helt centralt i Aarhus.
Den lyse lejlighed præsenterer sig indbydende og med en fordelagtig rumfordeling, som giver fleksible indretningsmuligheder. Køkken, soveværelse og stue ligger hver for sig, men den åbne passage mellem rummene skaber et godt flow og giver ekstra luft til hvert rum. Køkkenet er renoveret inden for de seneste ti år og er opført med sorte skabsfronter, som toppes af en træbordplade. Her er fin arbejdsplads, og du kan se frem til gulvvarme under de sorte klinker.
Fra køkkenet er der indgang til det rummelige soveværelse, som leder videre ind til stuen. Både stue og soveværelse står med trægulv, og rummenes åbne forbindelse skaber vide muligheder for indretningen. Stuen modtager et dejligt lysindfald fra det sydvendte vindue, som også giver en hyggelig udsigt til byen, hvor Sankt Anna Gade ret for forlænger blikket. Lejligheden afrundes af badeværelset, der er renoveret samtidigt med køkkenet og byder på samme klinkegulv med gulvvarme samt en separat bruseniche.
Ude venter dig et hyggeligt gårdmiljø med fælles bordebænkesæt, og her finder du også parkering til både cykel og bil, mens du får del i et fælles skur med opbevaringsplads.
Du bosætter dig centralt i Aarhus på den charmerende Jægergårdsgade. Gaden er én lang parade af spisesteder, caféer, barer og butikker, hvilket skaber masser af liv året igennem, men da den er en cykelgade, kan du samtidig se frem til en rolig beliggenhed. Resten af Aarhus’ rige by- og kulturliv nås let på cykel, ligesom en tur på stranden er under halvanden kilometer væk.
Ring til Nybolig Aarhus City idag på 86 12 33 44 for en fremvisning
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.