Denne etværelseslejlighed må siges at være den oplagte studiebolig. Ikke kun på grund af sin størrelse og indretning, men også sin beliggenhed midt i det atmosfærefyldte Latinerkvarteret, hvor du er tæt på byens liv og muligheder samt i cykelafstand fra studiestederne med Universitet og Aarhus BSS.
Ejendommen fra 1999 præsenterer sig stringent med sin grå facade. På bagsiden ligger en fælles gård, hvor der er masser af plads til cykelparkering, mens svalegangene fungerer som beboernes egne små altaner, hvor der kan sættes et cafesæt ud med udsigt til hustagene og den blå himmel takket være placeringen på anden sal. Ejendommen tilbyder desuden elevator.
Træd indenfor i det åbne opholdsmiljø, som udgør hele lejligheden på nær et badeværelse, der ligger på venstre hånd. Her er pladsen udnyttet til fulde med køkkenet, hvor der trods at det er en etværelses er masser af skabsplads bag de hvide, grebsfrie fronter. Bag dem er også køleskab og opvaskemaskine gemt, hvilket giver et strømlinet udtryk. Et stort vinduesparti lader sollyset strømme ind i
rummet, hvor du kan indrette dig med spisebord og sovesofa, så rummet får flere funktioner. Dertil kommer et stort badeværelse med muret bruseniche og et badeværelsesmøbel med over- og underskab, så du igen får godt med plads til opbevaring.
Med de skønne caféer, restauranter og specialbutikker er latinerkvarteret et af de mest populære områder i Aarhus, hvor det summer af liv og hygge. Du er få minutters gang fra indkøb, shopping og Aarhus domkirke, mens der er kort cykelafstand til byens uddannelsesinstitutioner.
Skal dette være dit nye hjem? Så kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.