Lige midt i Aarhus kan denne toværelses lejlighed med separat spisekøkken blive dit næste hjem. Her kan du glæde dig til lysindfaldet og de veldisponerede kvadratmeter, når planløsningen folder sig ud i en dejlig stue og et værelse med en sydvendt, fransk altan. Tilmed taler kvarteret for sig selv med alle byens tilbud inden for gå- eller cykelafstand. Velkommen til centrum.
Adressen placerer dig i hjertet af Aarhus, hvor du kommer til at bo tæt på alt. Strøget, Botanisk Have, Universitetsparken og Latinerkvarteret - det hele venter i nærområdet. Selvsagt er hverdagens tilbud derfor også inden for rækkevidde, hvad enten det gælder indkøb, offentlig transport eller uddannelsesinstitutioner.
Udefra træder ejendommen frem i bybilledet med en markant, rød facade, der prydes af hvidrammede vinduer. Tilhørende er der en hyggelig, fælles have med terrasse og et mindre græsareal, hvor du har mulighed for at opstille en grill.
Din lejlighed befinder sig på anden sal, og du ankommer til stuen, der både rummer plads til de bløde møbler og en spisesektion. Trægulvet breder sig over det meste af boligen, og fra stuen leder det dig videre til både værelset og det lyse køkken. Sidstnævnte breder sig med elementer opsat i en vinkelform, der er præget af hvide fronter. Slutteligt råder boligen også over et hvidt flisebadeværelse, hvor en brusekabine skaber et separat badeområde omkranset af glas.
Med andre ord et skønt hjem med en fantastisk beliggenhed i Danmarks andenstørste by. Vil du se mere? Så kontakt os med det samme og lad os vise dig rundt.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.