Tag med en tur til Vestre Ringgade i Aarhus C, hvor du møder denne skønne, treværelses delevenlige lejlighed, som nu kan blive dit nye hjem. Lejligheden fremstår i god stand og indeholder en stor stue med udgang til altanen, et køkken, to værelser og et lyst badeværelse. Velkommen til.
Din nye adresse giver dig kort afstand til alle dagligdagens gøremål, mens du også kommer til at bo i gåafstand til både Aarhus BSS og Aarhus Universitet, hvor den naturskønne universitetspark med søer og grønne arealer også kan nydes. Kun en gåtur fra dit hjem finder du indkøbsmuligheder og letbanestation, og dertil bringer cyklen dig hurtigt ind til centrums rige udvalg af butikker, restauranter og kulturelle oplevelser.
Lejligheden befinder sig i en nydelig ejendom fra 1950 med en flot murstensfacade, som toppes af et rødt tegltag. Hertil hører en hyggelig fælles gård bag ejendommen med græsplæne, træer og bordbænkesæt samt gode parkeringsforhold. I kælderen under ejendommen finder du cykelkælder, fælles vaske- og tørrerum, et mindre værksted og eget kælderrum.
Du træder ind i en rummelig fordelingsentré, hvor der er plads til at du kan hænge overtøjet og stille skoene. Det er også her du finder vaskemaskinen, der er installeret naturligt i et indhak. På højre hånd finder du køkkenet, der i 2016 blev opdateret, så det fremstår flot med hvide elementer, opvaskemaskine og god skabsplads. Lejlighedens store stue lader dig indrette både sofagruppe og spiseplads, og det er desuden herfra du har udgang til din egen luftige oase, i form af en skøn altan. Her kan du roligt nyde en kold forfriskning med udsigt over den grønne baggård.
Dertil byder lejligheden på to gode værelser, der er oplagt som soveværelse med faste skabe og kontor eller børneværelse, men også kan udnyttes af to studerende til to soveværelser. Badeværelset har en god størrelse og indrettet med separat bruseniche og vindue til det fri.
Du bliver en del af en velfungerende ejerforening med sund økonomi. Herunder kan nævnes at der opspares løbende til vedligehold, og ejerforening har ansat professionel administrator.
Kontakt Nybolig Aarhus City allerede i dag for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.