Velkommen til Dr. Holsts Vej 36 i Åbyhøj, hvor der på første sal gemmer sig en alletiders lejlighed for singlen, parret eller den unge studerende. I kan se frem til en gennemtænkt og veludført planløsning, der byder på et nyere køkken i åben forbindelse med alrummet, et værelse og et badeværelse. Det helt store trækplaster må dog siges at være altanen, der vender solrigt mod syd.
Boligen er indflytningsklar og kan overtages hurtigt, hvorfor I inden længe kan være på plads med jeres møbler og nipsgenstande. I kan måske allerede se for jer, hvordan sofaen og spisesektionen placeres i køkken-alrummet, der har et dejligt lysindfald fra altandøren og vinduerne.
Det tidløse køkken er godt indrettet med flere skuffer, hvor køkkenremedierne kan stilles, så I får fri bordplads til tilberedningen. Det er også muligt at installere enten en opvaskemaskine eller en vaskemaskine under bordpladen, og så er det en charmerende håndvask med armatur, der er valgt her.
I har åben forbindelse til entréen, så I nemt byder gæsterne velkommen, og den lange væg fordrer flere muligheder for opmagasinering med hylder, kroge eller bøjlestænger. Herude finder I døren til det fine værelse, hvor seng og garderobe står ideelt. Ved siden af ligger badeværelset, som er etableret med alt det essentielle til jeres dagligdag.
Den overdækkede altan bliver der, I tilbringer sommerdagene og aftenerne, og her hersker en luftig fornemmelse takket være afstanden til omkringliggende bygninger. Både cafésættet og en blød stol kan stå herude, og så sikres atmosfæren med plantekasser og lyskæder.
Der er parkeringspladser lige foran ejendommen, ligesom I både med bus og på cykel hurtigt kommer til midtbyens mange tilbud. I kan desuden gå til dagligvareindkøb og City Vests butikker, og så er der ikke langt til Hans Broges Bakker og Brabrand Sø.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse