Tæt ved Viby Torv og kun en hurtig cykeltur fra Aarhus C ligger denne hyggelige lejlighed, der er placeret i kælderplan, men gennem de velplacerede vinduer modtager boligen masser af lys, ligesom moderne elementer præger det indbydende udtryk. Glæd jer derfor til at pakke flyttekasserne ud i en pæn ejendom, hvorfra I har nem adgang til alle hverdagsbehov.
I 2016 gennemgik lejligheden en opdatering, der blandt andet omfattede at nogle vægge blev fjernet, og der blev lagt nyt gulv i noget af boligen. Som det første træder I ind i en fin entré, hvor man allerede mærker den herlige stemning, som hersker i hele boligen. Herfra folder lejligheden sig ud med et flot køkken-alrum med en stor ø til de kulinariske eventyr får de bedste forhold. Derudover kan sofaen placeres i alrummet, så I får et herligt samlingssted. Her er også to værelser, der giver mange spændende indretningsmuligheder. Endelig er der et stort baderum, som er i to sektioner med toilet i den ene og brusefaciliteter i den anden. Yderligere får I et disponibelt rum i boligkvalitet, ligesom I har adgang til en fælles vaskekælder, så det er let at ordne vasketøjet.
Der er gode parkeringsmuligheder ved ejendommen, hvor I også finder et bordbænkesæt på den fælles terrasse under træerne.
Fra adressen er der korte afstande til Vibys indkøbsmuligheder og det pulserende liv i Aarhus centrum, hvor både gågaden, kulturen og spisestederne frister. Der er kun 900 meter til letbanen, og bussen stopper nærmest lige uden for døren, så det er let at komme rundt med offentlig transport. Nær jer er der også skole og pasningstilbud, hvis I har børn. Samtidig er der flere grønne åndehuller i området, og på cykel kan I både nå Brabrand Sø og kysten, så der venter herlige naturoplevelser.
Kontakt os for en fremvisning på 8614 4011.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.