På Aaparken 9 centralt i Odder møder I denne fine og hyggelige lejlighed, der præsenterer sig med en fortrinlig beliggenhed tæt på hverdagens gøremål samt en veldisponeret indretning, som kendetegnes af rige lysindfald og en god udnyttelse af kvadratmeterne. Dertil kommer en solrig, lukket altan.
Lejligheden ligger på første sal i en nydelig gulstensejendom fra 1963, og som I bevæger jer inden døre, ankommer I først til en entré, der tillige fungerer som fordelingsgang mellem boligens rum og værelser. Stuen toner frem med en skøn atmosfære, som blandt andet afstedkommes ved hjælp af de brede, vestvendte vinduespartier. I kraft af rummets størrelse har I flere indretningsmuligheder, og det samme kan siges om de to værelser, som nemt kan tjene til alskens formål. Der er trægulv i entré, stue og værelser.
Køkkenet er opstillet i en hensigtsmæssig form og tager sig pænt ud med hvide, enkle låger og en mørkere bordplade. Endelig mangler I blot at se den vestvendte altan, der, netop fordi den er lukket, kommer til at føles som en helt integreret del af boligen året rundt. Til lejligheden hører eget kælderrum.
I bosætter jer fordelagtigt i byen, og fra hoveddøren kan I se frem til korte afstande til skole, pasningstilbud og indkøb. Det hele nås inden for en radius af omtrent 750 meter, mens I tilsvarende er placeret tæt på de fænomenale sportsfaciliteter ved Spektrum. Distancen til midtbyen er heller ikke længere, end at den hurtigt tilbagelægges til fods, ligesom den offentlige transport er let tilgængelig.
Alt i alt en behagelig bolig med en praktisk beliggenhed, som tilgodeser de flestes behov i dagligdagen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.