Drømmer du om højt til loftet, plankegulve og stuk, så bør du se nærmere på denne lejlighed.
I hjertet af Odder By finder du denne charmerende lejlighed, som fremstår lys og velholdt. Der er blot 100 meter til den nye letbane til Aarhus og ikke mindst gåafstand til indkøb, restauranter og gågade, som byder på mange spændende forretninger
Ejerlejligheden er beliggende i en smuk murstensejendom og har flotte, oprindelige plankegulve og smuk karnap i stuen, som giver et godt lysindfald. Desuden franske glasdøre, som adskiller 2 stuer en suite, som begge er oprindelige stuklofter.
Lejligheden har en god planløsning med en stor entré, rummelig spisestue med karnap, stue samt fordelingsgang til et soveværelse, badeværelse samt til et flot køkken.
Til ejendommen hører en lille gårdhave, som deles med de andre beboere. I gården er der også mulighed for at parkere cyklerne i cykelskuret. Der er desuden brugsret til loftsrum, som kan benyttes til opbevaring.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.