Adelgade 44A, 4. mf. 8660 Skanderborg
Livsnyderbolig i særklasse med tagterrasse og betagende udsigt
Det er en livsnyderbolig fra allerøverste hylde, vi her har fornøjelsen af at præsentere. Her går en uimodståelig beliggenhed hånd i hånd med et hjem, hvor arkitektur, indretning, materialevalg og uderum er tænkt ned til mindste detalje. Resultatet er en ejerlejlighed, der ganske enkelt hæver sig over det sædvanlige.
Boligen udfolder sig over to plan og fremstår knivskarpt og indflytningsklart. I kan naturligvis tage trappen mellem etagerne, men elevatoren giver jer også en bekvem og direkte adgang til boligen.
På det nederste plan bydes I velkommen i en rummelig entré med en god størrelse, der både rummer en praktisk alkove og et elegant vinkøleskab – en fin detalje, der allerede her sætter tonen for boligens gennemtænkte indretning. Herfra leder gangen videre til boligens øvrige rum. I får desuden et praktisk, selvstændigt bryggers samt et flot badeværelse, og i hver sin ende af boligen ligger to gode værelser.
Boligens naturlige samlingspunkt er det imponerende køkken/alrum, hvor et fantastisk lysindfald kombineres med en udsigt, der er noget helt for sig.
Fra dette plan får I desuden hele to altaner – én på hver side af bygningen. Det giver jer mulighed for altid at finde enten sol eller skygge og skabe den perfekte ramme om morgenkaffen, eftermiddagens afslapning eller et glas vin i aftensolen.
På øverste plan fortsætter oplevelsen. Her venter et skønt soveværelse med eget walk-in og et eksklusivt masterbadeværelse samt en meget indbydende stue, der indbyder til afslapning og samvær.
Men det er uden tvivl tagterrassen, der tager oplevelsen til et helt særligt niveau. Her får I jeres helt eget private uderum med masser af plads til både loungemøbler, spiseplads og grønne indslag. Som en integreret del af terrassen er der etableret ca. 28 m fast altankasse, som allerede står smukt tilplantet og tilfører både liv, grønne rammer og en helt særlig stemning til uderummet.
Tagterrassen bliver uden tvivl boligens naturlige samlingspunkt i sommerhalvåret, hvor solen kan nydes fra morgen til aften. Og udsigten? Den er ganske enkelt bjergtagende med kig over søerne og det smukt bølgende landskab.
Hele boligen er præget af et kompromisløst materialevalg og en udførelse i en klasse for sig. De eksklusive løsninger og den gennemførte kvalitet skaber ikke blot en æstetisk smuk bolig, men også et hjem, der er nemt at holde og tilsvarende nemt at nyde. Her kan I flytte direkte ind og glæde jer over rammerne hver eneste dag.
Til boligen hører desuden hele to overdækkede parkeringspladser. Og selv hvis bilen får lov at holde parkeret, er I særdeles godt forbundet med omverdenen, da både bus og tog ligger bekvemt i forhold til boligen.
Beliggenheden midt i Skanderborg er et kapitel for sig. I har byens mange spændende butikker næsten lige uden for døren, ligesom caféer, restauranter og et rigt kulturliv er en naturlig del af nærområdet. Det samme gælder fritidsaktiviteter, skoler og daginstitutioner, som alt sammen er inden for kort afstand.
Og så er der roen.
For selv om I bor centralt og har byens mange muligheder lige ved hånden, kan I samtidig se frem til en næsten naturstridig fred og ro. Her får I ganske enkelt det bedste fra to verdener – byens liv og bekvemmeligheder kombineret med natur, udsigt og private uderum.
En bolig til jer, der ikke vil gå på kompromis, og som sætter pris på, at de helt særlige kvaliteter ikke kun kan ses – men også mærkes.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Rådgivningen foregår hos
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingMartin Vinther
Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit, Køberrådgiver med tryghedsmærke
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Skanderborg Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret