Smukke lyse rum, en god planløsning uden spildplads og en virkelig centralt beliggende lejlighed venter her i Volden, der er et roligt område i gåafstand fra midtbyen. Foruden den korte gåafstand til byens puls bor man også med let og hurtig adgang til den smukke natur med skovområder og søerne, der giver naturskønne rammer til gå-, bade- og løbeture m.v.
Lejligheden er placeret i en markant rødstensejendom, der har en veldrevet og sund ejerforening. Ejendommen fik i 2020 nyt tag, kviste og vinduer, og denne omkostning er betalt, så der er fornuftige forbrugsudgifter.
Kendetegnet ved lejligheden er bl.a. det skønne lys, der strømmer ind, ligesom indretningen er god og praktisk til både en og flere.
Man får adgang til lejligheden via en rummelig entré med en dekorativ panelvæg og plads til garderobeskabe. Her ligger et større kontor/værelse og et pænt badeværelse med gulvvarme, der har smukke gråmelerede fliser på gulv og i den rummelige bruseniche med glasdøre, så her slipper man for et flagrende forhæng, og her er plads til vaskesøjle.
Fra entréen træder man videre ind i lejlighedens hjerterum, der er den hyggelige lyse stue, der ligger i delvis åben forbindelse med køkkenet. Her er der fint med plads til både et stort spisebord samt sofakrog. Køkkenet har en god størrelse, så der er virkelig god plads til madlavningen. Hvidevarerne er indbyggede og fronterne er hvide, hvilket giver et roligt udtryk og udsigten fra vinduet er åben og endeløs.
Fra stuen er der videre indgang til lejlighedens 2. værelse, der er et lyst soveværelse med god plads, også til opbevaring.
Som ejer af denne lejlighed får man også adgang til gode fællesfaciliteter med bl.a. en istandsat gildesal med køkken, cykelkælder, en stor fælles have samt parkeringspladser. Man får også et eget større kælderrum, der er istandsat med nye klinker og nypudsede vægge.
Denne lejlighed er virkelig dejlig, og søger I en bolig i dette område, så lad os vise jer denne hyggelige bolig.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse