Vil du gerne bo nær centrum og tæt på alt, hvad man skal bruge i en travl hverdag, så kan denne skønne 2-værelses lejlighed måske være noget for dig. Fra lejligheden er der kun 5 minutters gang til midtbyens mange og spændende faciliteter. I det nære område finder man endvidere både pasningstilbud til de yngste, folkeskoler, handelsskole, gymnasium, spisesteder, flere indkøbsmuligheder - herunder Danmarks største Netto-butik, der ligger i gåafstand. I bliver en del af en velfungerende ejerforening med en sund økonomi. Her er der professionel administrator og viceværtordning, så I skal ikke tænke på trappevask eller snerydning m.m.
Lejligheden har en god planløsning med lille entré, pænt lyst HTH køkken fra 2015, stor rummelig stue med godt lysindfald samt plads til både sofa-arrangement og spiseplads - fra stuen er der udgang til stor altan. Endvidere indeholder lejligheden et stort rummelig soveværelse samt et pænt badeværelse med bruseplads - badeværelset er ligesom køkkenet renoveret i 2015. Lejligheden fremstår generelt pæn og velholdt med bla. pudsede lofter og parketgulv.
Der følger gode fællesfaciliteter med. I kælderen er der vaskemaskiner, tørretumbler og tørrerum samt cykelkælder og et fællesrum med bord og stole. Herudover medfølger der et eget aflåst kælderrum. Uden for er der godt med plads. Her er både gode parkeringsfaciliteter, carporte der kan lejes, en stor græsplæne og et terrasseområde med grilludstyr, der kan benyttes frit.
Her får man en skøn lejlighed, der er lige til at flytte ind i - så ring og hør nærmere og bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.