I får nu chancen for at overtage nøglerne til Nørrebrogade 18, hvor vi udbyder en 79 kvm stor lejlighed, som henvender sig til en stor køberskare – det gælder den unge familie såvel som enlige og par i alle aldre.
BOLIGEN
Boligen fremstår flot og velholdt, og den er indrettet med lyse og tidløse materialer, hvilket giver perfekte rammer om jeres nye hjem. I møder først og fremmest en rummelig entré, og herfra kan I tilgå lejlighedens to regulære værelser. De er begge møblerbare, og de kan fungere som forældresoveværelse og børneværelse, såvel som soveværelse og kontor – mulighederne er mange, og I kan få det præcis, som I ønsker. Stuen udgør det største rum, og derfor er indretningsmulighederne også ideelle; den har tilmed fransk altan mod øst. Afslutningsvis får I et flot og funktionelt køkken med alt i hårde hvidevarer samt et fint flisebadeværelse med separat bruseniche.
EJENDOMMEN
1961 er byggeåret for denne ejendom, og I får selvfølgelig som ejendommens øvrige beboere brugsret til det store, lukkede gårdmiljø, som både er anlagt med græsarealer, terrasseområder og grillplads, hvilket er perfekt i de lune sommermåneder. Lejligheden ligger, som vi allerede har afsløret, i bygningens høje stueetage, hvilket må siges at være et stort plus; det betyder nemlig, at den er nemt tilgængelig for køberen i alle livets stadier, og samtidig er man godt hævet fra gadeplan, så I slipper for indkigsgener.
OMRÅDET
Lejligheden har en attraktiv beliggenhed, som er rolig og central på en og samme tid. I en radius af få hundrede meter har I gode handlemuligheder i Fakta og REMA 1000, og nabolaget huser praktisk talt alt, hvad I kunne ønske jer – og som prikken over i’et er der kun 800 m. ind til midtbyen, hvilket sikrer en nem og bekvem hverdag. Afslutningsvis kan pendleren glæde sig over den korte afstand til motorvejen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.