På udkig efter en flot, lys, udsigtsfuld og spændende lejlighed med mange gode indretningsmuligheder? Så tag med til Platanvej 55, hvor vi på 2. sal har fornøjelsen af at invitere jer med ind i dette flotte eksemplar af en bolig, der lever op til samtlige kvaliteter!
Den 81 kvm store lejlighed henvender sig særligt godt til det yngre segment, både singler og par, men også dig/jer med et enkelt barn, der drømmer om en fredfyldt beliggenhed tæt på naturen – og med fortsat nem afstand ned til centrum.
Lejligheden byder indenfor til en god fordelingsentré med skabsplads, hvorefter I frit kan vælge at bevæge jer rundt til boligens øvrige zoner. I får adgang til et nyere badeværelse, som blev istandsat i 2019, der står flot med separat, glasafskærmet brusemiljø, et særdeles velindrettet køkken med alt i hårde hvidevarer, to reelle værelser - det ene med nyere gulvbelægning (originalt parketgulv nedenunder) samt en dejlig stor, åben og lysfyldt stue. Tidligere har der mellem det nuværende soveværelse og stuen været en dobbeltdør, der er afblændet af sælger. Dørene medfølger og I kan derfor reetablere adgangen, såfremt I ønsker dette.
Fra stuen er der udgang til en lækker, sydvendt altan med den fineste udsigt indover Randers by!
Når I flytter ind på Platanvej, bliver I helt automatisk en del af et stærkt fællesskab med venlige naboer og en professionel og sund ejerforening, der styrer det hele til UG – lige fra økonomi til velovervejede beslutninger om foreningens fremtid. Foreningen råder bl.a. over gode, grønne fællesarealer med legeplads, og så er der mulighed for at leje en p-plads til et beskedent månedligt beløb.
Ejendommen ligger roligt, og man hører hverken veje eller trafik fra denne placering! Derudover er der kun fem minutter til Bækkestien, som I kan følge og nyde en dejlig gåtur eller fortsætte om i den bagvedliggende skov. Endvidere bor I attraktivt med bussen lige nedenfor vejen, som bringer jer til Randers C på 10-15 minutter, og på gåben har I også blot små ti minutter til både Nørrevangsskolen og den nye Coop 365-butik!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her