Et dejligt helle i Aalborg C. Det er en frygteligt hyggelig og charmerende lejlighed, som vi nu kan byde dig velkommen i. På en fremvisning vil du møde et veldisponeret hjem, som både singlen og parret vil elske. Velkommen til Ågade!
Bevæg dig direkte ind i Aalborgs midte.
Hvis storbylivet virkelig skal leves, er Aalborg Centrum det helt rigtige sted at målrette boligsøgningen. Den historiske bymidte, de smalle gader og den levende atmosfære er alt sammen med til at forme Nordens Paris langs den smukke havnefront, som både kan fungere for den byelskende børnefamilie og den livsglade førstegangskøber - alt er nemlig inden for rækkevidde. Her lever livsnydere livet på de mange caféer og spisesteder, ligesom man altid kan bruge tid på vinduesshopping eller lade kulturen inspirere på Skråen, Aalborg Teater eller til diverse festivaler. Samtidig er Kildeparken et grønt åndehul i hverdagen, og Banegården fungerer som et knudepunkt for den kollektive trafik for dem, der har en hverdag udenfor byens mure.
En flot ejendom fra en lødig og kvalitetsbevidst tid.
Du mødes af en flot rødstensejendom, og nærmere sagt skal du kigge på den høje stuelejlighed, som gemmer sig inde bag et flot, hvælvet dannebrogsparti i fem fag ved siden af en smuk hoveddør. Der er gjort noget ud af kvaliteten og detaljerne i denne flotte bygning, som har stået her siden 1916, og herudefra kan du ikke se den fine gård, som gemmer sig komplet lukket og rolig bagtil.
Glæd dig til at finde dig hjemligt til rette.
En entré tager imod dig, og en fordelingsgang fører direkte videre til samtlige rum. Det tæller et skønt køkken med alle hårde hvidevarer (inklusive vaskemaskine), et badeværelse med brus, et værelse med fin indbygget skabsplads og en dejlig stue. Udsigten til den hyggelige gård får du både fra køkkenet og fra værelset, mens plankegulve og et rart lys også findes i stuen. Velkommen til dit måske næste hjem!
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse