LYS OG VELINDRETTET LEJLIGHED MED UDSIGT TIL LIMFJORDEN
På Fyrrebakken 2 ligger en dejlig lejlighed øverst i ejendommen for parret med og uden børn, der ønsker at bo attraktivt i Hasseris. Glæd jer til en dejlig, åben planløsning fuld af lys og en altan, der giver ugeneret udsigt hele vejen til Limfjorden.
OMRÅDE:
Vi befinder os på Fyrrebakken. Med Mølleparken i baghaven og centrum af Hasseris lige rundt om hjørnet forenes byliv med rolig idyl, og I får altså hele pakken, både med bolig og beliggenhed. For med buslinjer 10 meter fra lejligheden, daginstitution på den anden side af gaden, 500 meter til indkøb, læge og apotek og 1 km til skole, så har børnefamilien i hvert fald alt, der behøves, mens centrum af Aalborg kan nås på bare 10 minutter på cykel.
EJENDOM:
På adressen står en solid etageejendom fra 1959 hvor gode, velindrettede lejligheder er indpasset. Omkranset af grønne bede og med gode parkeringsfaciliteter, så beboere og gæster kan parkere lige ude foran døren, kan den veldrevne ejerforening altså tage hånd om alle nødvendighederne. Derudover er der kælderfaciliteter, der bl.a. rummer gæsteværelser, så besøgende kan overnatte.
INDRETNING:
Nu er turen kommet til selve lejligheden, hvor dagslysets flow spiller hovedrollen. Entré, stue og køkken ligger i åben forbindelse af hinanden, så der er en dejlig følelse af masser af plads, der kun forstærkes af de store vinduespartier ud mod den vestvendte altan. Herfra kan man sidde og betragte Limfjorden i horisonten mellem trætoppene, mens aftensolen sender sine sidste stråler ned og giver stemning til middagsmåltidet.
Stuen er desuden indrettet, så der helt naturligt er blevet plads til spisebordsarrangement og sofahjørne. Det hyggelige køkken ligger for sig selv med pæne moduler og godt med opbevaringsplads, og der er selvfølgelig alt i hårde hvidevarer. Lejlighedens tre værelser gør boligen oplagt til par og små familier, og til slut ligger det nydelige badeværelse med vaskefaciliteter som afrunding.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.