155 KVADRATMETER LIGE TIL AT FLYTTE IND I. Helt unikt kan I nu erhverve jer en 155 kvadratmeter stor ejerlejlighed fordelt over to etager i hjertet af Vejgaard, bare en ti minutters cykeltur fra Aalborg C. Lejligheden er indrettet smagfuldt og fremtræder indflytningsklar, og med fire soverum og køkken-alrum er den perfekt egnet til familien.
OMRÅDE:
Centralt i Vejgaard venter den perfekte symfoni på beliggenhedsfronten – her er I tilpas langt fra bymidten, men kan stadig nå ind til hjertet af Aalborg på en kort cykeltur á ti minutter, og til daglig kan I nyde at bo med alle Vejgaards fristelser lige nede på gaden. Her får I nemlig adresse på den livfulde Hadsundvej, der har ALT inden for fem minutters gang. Fakta, Aldi, SuperBrugsen og Rema 1000, bibliotek, apotek, banker, boghandel og spisesteder pryder gaden og skaber helt naturlig en hyggelig og aktiv stemning.
EJENDOM:
Med denne adresse bliver I praktisk talt vores nye overboer, og dét glæder vi os til! Med nøglerne til Hadsundvej 59A får I adgang til de to øverste etager af den lille fine ejendom, hvilket skaber en fantastisk dynamik og giver nogle spændende muligheder. Ja, med 155 kvadratmeter føles denne bolig nærmest som et fritsvævende rækkehus midt i byen. Der er gode parkeringsforhold nede foran ejendommen, og som ejere af lejligheden får i adgang til Jeres egen parkeringsplads. I kan også nyde godt af den hyggelige svalegang, der fungerer som en altan i det daglige. Foruden de 155 kvadratmeter bolig har lejligheden også tilhørende kælderrum samt loftsrum lige over lejligheden.
INDRETNING:
Den indbydende lejlighed i to plan er både rummelig og indflytningsklar med en virkelig smagfuld og stilren indretning, der er gennemgående for alle de mange kvadratmeter. I bliver budt velkommen på 1. sal til en hyggelig entré med trapper op til 2. sal, hvor tre skønne værelser er samlet med højt til loftet og charmerende skråvægge. 1. salen rummer yderligere et værelse samt et moderne badeværelse med separat brus og vaskesøjle, inden der til slut er adgang til et stort, lækkert køkken-alrum med flotte materialer overalt.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.