PERFEKT STUDIELEJLIGHED. Er du på udkig efter den perfekte studie- eller måske seniorbolig? Så er lejligheden her på Kastetvej 15A perfekt til formålet! Lejligheder ligger på 2. sal i bygningen med elevator lige til døren, og så er den super godt indrettet – fuldkommen lækker og totalrenoveret. En perfekt bolig i Vestbyen lige ved stationen.
OMRÅDE:
Ejendommen her på Kastetvej 15A ligger praktisk talt overfor Aalborg Vestby Station, hvilket indikerer den centrale beliggenhed med gode offentlige transportmuligheder, bus og tog lige udenfor døren. Med adresse i Vestbyen bliver du samtidig en del af et opblomstrende, trendy kvarter, hvor Street Food, havnebad, det nye kulturcentrum og Kulturbroen dominerer nærmiljøet og bidrager til en levende atmosfære, som er let at forelske sig i! Vestbyen grænser som prikken over i'et direkte op til Aalborg C, så du på nul komma fem kan stå midt inde i centrums hyggelige gågader.
EJENDOM:
Den velholdte bygning har en central placering med mange gode take away-steder og småbutikker lige rundt omkring sig samt fine parkeringsforhold på sidelinjen. Som beboer i ejendommen får du også brugsret til et fint lille gårdmiljø med cykelparkering, og som prikken over i'et byder den flotte opgang på hverdagsluksus i form af en elevator, som let og ubesværet sender dig op på 2. sal!
INDRETNING:
Den lækre lejlighed fremtræder fuldkommen totalrenoveret fra A til Z og byde spå et kæmpestort åbent opholdsmiljø, hvor køkken, spisestue og dagligstue smelter sammen, samt et dejlig rummeligt soveværelse og et badeværelse af god størrelse med separat, afskærmet bruseplads. Lejligheden har et virkelig flot udtryk med ensartede gulve og et skønt lysindfald hele morgenen og formiddagen fra de store vinduespartier, hvorfra du også kan nyde den åbne udsigt over nærmiljøet.
Ja, denne lejlighed er 100 % klar til indflytning og passer perfekt til både studerende, unge par og seniorer.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.