HERSKABSLEJLIGHED I MIDTBYEN. Jeres nye boligkapitel kan nu starte på Niels Ebbesens Gade 12; her udbyder vi en 105 kvm stor bybolig, som uden tvivl vil imponere allerede ved første øjekast. Her får I herskabelig charme kombineret med moderne æstetik og funktionalitet.
OMRÅDE:
Niels Ebbesens Gade har en eftertragtet beliggenhed i midtbyen – og med denne adresse tør vi godt love, at I er tæt på alle hverdagens fornødenheder. Det gælder alt fra byens velrenommerede spisesteder til hyggelige cafeer, finurlige specialforretninger og velkendte kædebutikker, og dertil kommer de mange kulturelle tilbud. Lejligheden ligger tæt på både Kildeparken, Karolinelund og Jernbaneparken, og de lune solskinsdage kan tilbringes langs Limfjorden, hvor der både er havnepromenade og havnebad. Som prikken over i’et er der kun 700 meter til Banegården, ligesom bilejeren får nem adgang ud af byen.
EJENDOM:
På adressen venter en flot og velholdt murstensejendom fra 1910, og lejligheden ligger på 1. sal og sikrer en hverdag på afstand af gadebilledet. Med beboerlicens er der gratis parkeringsmuligheder foran opgangen, og I får selvfølgelig også glæde af det hyggelige gårdmiljø, som både er anlagt med græsareal, højbede, overdækket cykelskur og solrige hyggekroge.
INDRETNING:
Der er ikke én eneste finger at sætte på lejligheden, som udelukkende kan fremvise det bedste af det bedste. 105 kvm venter indendørs, og indretningen er lys, moderne og funktionel – selvfølgelig med herskabelige detaljer såsom trægulve, stuklofter og fyldningsdøre. Lejligheden byder indenfor i en lang entré og fordelingsgang med indbygget skab med vaskesøjle. Køkkenet står snorlige med hvide, grebsfrie skabselementer og integrerede hårde hvidevarer, og mod øst ligger to stuer en suite (den ene med en stor, lysfyldt karnap) og er perfekte som spisestue og dagligstue. Lejligheden byder ligeledes på to værelser og et stilrent badeværelse med separat brus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.