Område
Med en så central placering i Aalborg, er gåben faktisk det eneste, man har brug for, og så har man alt indenfor rækkevidde. Byens mest seværdige områder med bl.a. den hyggelige havnefront og selvfølgelig selve centrum, der smyger sig mellem de gamle ejendomme og de kulturelle knudepunkter, spisesteder og butikker. Mens der er få minutters gang til Vestbyen St., er det kun et kvarters gang, der adskiller adressen fra Aalborg St., og der er selvfølgelig flere busser og gode parkeringsmuligheder lige i nærheden.
Ejendom
1899 er opførelsesåret for selve etageejendommen, der er bygget i mursten med fine udsmykninger og stoer vinduespartier. I gården venter et grønt og hyggeligt område for beboerne, hvor der er stillet et par bænke og plantet et par træer for at gøre det til et rart opholdsareal.
Indretning
Skulle man på noget tidspunkt været i tvivl om lejligheden på Valdemarsgades kvalitet, behøver man ikke kigge længere end lige ind for hoveddøren. Hele 91 kvadratmeter er der at gøre godt med, og de fordeler sig over over tredjesal, der udgør boligens primære areal, og fjerdesalen, der er en hel ekstra bonus. Tredjesal indeholder et dejligt, samlet stuemiljø med alrum, køkken og udgang til altan samt to værelser, et luksuriøst badeværelse og en rummelig entré. Den flotte, mørke trappe leder op mod den hyggelige hems, og herfra tilgås tagterrassen. Detaljerne er skarpe hele vejen igennem, og fra de rå mursten til vinkøleskabet er der sat en ære i at holde stemningen høj og mageligheden i top!