Lækker og renoveret lejlighed tæt på Aalborgs gågade
Indflytningsklar lejlighed i en fed stil. Ved Aalborgs summende gågade udbydes der en spændende lejlighed, hvor en moderne indretning kombineres med rå, charmerende detaljer, der henleder tankerne på en anden tid – er det dig, som skal flytte ind her?
Få adresse midt i Aalborgs summen.
Hvis storbylivet virkelig skal leves, er Aalborg Centrum det helt rigtige sted at målrette boligsøgningen. Den historiske bymidte, de smalle gader og den levende atmosfære er alt sammen med til at forme Nordens Paris langs den smukke havnefront, som både kan fungere for den byelskende børnefamilie og den livsglade førstegangskøber – alt er nemlig inden for rækkevidde. Her lever livsnydere livet på de mange caféer og spisesteder, ligesom man altid kan bruge tid på vinduesshopping eller lade kulturen inspirere på Skråen, Aalborg Teater eller til diverse festivaler. Samtidig er Kildeparken et grønt åndehul i hverdagen, og Banegården fungerer som et knudepunkt for den kollektive trafik for dem, der har en hverdag udenfor byens mure.
Pæn, ældre ejendom tæt på gågaden.
Du præsenteres for en fin ejendom fra 1889, og hver en krog fortæller en historie. Omme bag bygningen gemmer sig en fin baggård, hvor cyklen kan stilles, og følger du trapperne op til første sal, kan du gennem dannebrogsvinduerne betragte de snoede gader, som er fyldt med travle aalborgensere.
Lækkert hjem på 83 m2.
Lækkert, charmerende og råt er ordene, som beskriver lejlighedens 83 m2. Den tidligere ejer har renoveret boligen med respekt for ejendommens sjæl – se de eksponerede bindingsværkskonstruktioner, der på skønneste vis bryder med den moderne æstetik. Den veldisponerede planløsning råder over en entré med skab, et disponibelt rum, et værelse og et pænt badeværelse med en vaskesøjle og brus med rainshower. Hjemmet afrundes med en lys stue og et strømlinet køkken, der både har opvaskemaskine og vinkøleskab. Vil du med på en fremvisning?
Økonomien i boligen
Skal vi ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Tobias Nielsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Aalborg Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret