På adressen Vestre Alle 9 finder I denne lyse og rummelige lejlighed, der udfolder sig på hele 112 kvm - og trods den centrale placering tæt på Aalborg Centrum og de mange værelser går I ikke på kompromis med udsigten eller parkeringsforholdene, hvor der her er mulighed for tilkøb af garage. Velkommen til!
OMRÅDE:
Aalborg by har en masse at byde på - her finder I både et universitet, en masse butikker ved Nytorv kun få km væk, dejlige naturskønne områder omkring Limfjorden og Kildeparken samt forbindelse med resten af Danmark fra Aalborg Lufthavn 15 min i bil fra lejligheden. I gåafstand er der adskillige muligheder for dagligvareindkøb, take-away m.m. samt flere skoler, institutioner og et utal af fritidsaktiviteter som f.eks. tennis, en fodboldklub, seniorsport samt Skovdalen Atletikstadion. Grønne områder findes både i Aalborg Zoo og ved Lergraven en kort cykeltur fra boligen!
EJENDOM:
Lejligheden ligger skønt placeret ved Hobrovej, der sikrer gode muligheder for offentlig transport få hundrede meter væk samtidig med, at I fra altanen får en dejlig udsigt og ro, da I befinder jer på 4. sal og har det grønne område, Skippertorvet, mellem lejligheden og den travle gade.
INDRETNING:
Plantegningen tilbyder hele 5 værelser, hvoraf de 2 største af dem er indrettede som sammenhængende stuer, hvilket kan ændres efter behov - der er her mulighed for at sætte jeres eget præg! De resterende kvm udfolder sig i et stort køkken med masser af skabsplads og et skønt lysindfald samt et dejligt rummeligt badeværelse med separat bruseniche og vaskemaskine. Det hele får i adgang til fra den rummelige éntre, der skaber et sammenhængende overblik over den store lejlighed, og hvor der er plads til opbevaring af sko og jakker!
Velkommen hjem!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her