Nu har I chancen for at erhverve jer denne helt fantastiske sommerhusgrund med en unik beliggenhed helt for enden af vejen kun 50 meter fra skovkanten til Tisvilde Hegn og med Kattegat og de mange skønne badestrande ventende på den anden side af skoven.
Grunden er hele 2.733 m2 stor og alle muligheder er således åbne for at opføre lige præcis det sommerhus, som I altid har drømt om. Ifølge Kommune- og Lokalplan må man opføre et sommerhus på 10% af grundens størrelse og grunden tangeres kun lige af skovbyggelinjen, så I kan også selv bestemme placeringen. På grunden ligger to mindre bygninger uden nogen særlig værdi og der er allerede betalt tilslutningsafgift til vand og el. Der er således fuldstændig klar til, at I kan gå i gang med at opføre jeres helt egen ferieoase, hvor I kan tilbringe mange mindeværdige stunder med familie og gode venner.
Beliggenheden er fuldstændig fantastisk, idet grunden ligger kun 10 minutter fra Tisvildeleje og 15 minutter fra Liseleje. De to skønne sommerbyer emmer af et fantastisk leben og der er mange restauranter og nye smagsoplevelser at opleve her. Herudover byder byerne naturligvis også på ishuse, små hyggelige butikker, torvedage og naturlegeplads, som børnene vil elske at tumle rundt på.
Naturen venter som sagt lige udenfor døren, idet grunden er beliggende helt tæt på skoven. Så hvis I er til mountainbiketure eller til en løbe- eller gåtur i skoven, finder I mange gode ruter og I kan komme hele vejen gennem skoven til både Liseleje og Tisvildeleje og de mange dejlige badestrande her i mellem. En oplevelse I bestemt ikke må gå glip af, er en cykeltur, hvor I bevæger jer langs Nordkysten og nyder udsigten over Kattegats blå bølger.
Hvis ovenstående lyder interessant, så ring til os. Vi glæder os til at fortælle meget mere om grunden på Sidevejen 9 og den fuldstændig fantastiske beliggenhed.
Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.
Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.