Dette smukke fritidshus fra 2006 med den flotte, sortmalede træfacade og de charmerende hvidsprossede vinduer minder én om svensk sommerhushygge, når det er allerbedst. Med en beliggenhed i det dejlige Rågeleje er der mulighed for at udforske den skønne omkringliggende natur, og der er kun en kort cykeltur ned til den nærtliggende lokale købmand og den lækre strand i Rågeleje.
Huset fordeler sig over to plan, og gennem en yndig, overdækket indgang træder man ind i husets entré, hvor der er adgang til det store badeværelse med gulvvarme, bruser, sauna og spa, som indbyder til gennemført afslapning. Fra entréen er der også adgang til et soveværelse med god plads til enten dobbelt- eller køjeseng, samt det flotte, åbne køkken, der ligger i direkte forbindelse til stue og spisestue. De store, sprossevinduer i stue og spisestue giver et skønt lysindfald i den i forvejen lyse stue. I forlængelse af køkkenet ligger desuden et godt bryggers med gulvvarme, vaskemaskine, tørretumbler, teknikskab samt separat indgang. Bag stuens hyggelige brændeovn fører trappen op til 1. salen, som indeholder 2 rummelige værelser og et godt gæstetoilet.
Udendørs er der to gode terrasser, så man er sikret sol fra morgen til aften, og fra den dejlige sydvendte terrasse kan man kan nyde den skønne natur samt den fred og ro terrassens beliggenhed giver. Der findes også et aflåst udhus, som er praktisk til havemøbler, cykler eller private ejendele i forbindelse med udlejning. Den velfungerende ejerforening sørger bl.a. for maling af huset udvendigt og græsslåning, så der altid ser pænt og indbydende ud. Fritidshuset kræver derfor minimal vedligeholdelse og byder i stedet på ren afslapning i jeres ferie og fritid.
Kontakt Nybolig Rågeleje på 4731 1900 eller 3210@nybolig.dk for fremvisning af dette skønne fritidshus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.