Sommerhuset på Dyrholmen 76 står rigtig flot, med sin vedligeholdte facade af træ, overdækkede sten terrasse og mega hyggelig overdækning, som fører over til et lille anneks, samt skur i samme stil.
Her er en sten sti fra indkørslen til huset, som fortsætter rundt på grunden og går ind til det hyggeligste overdækkede areal, hvor rigtig mange sommer aftener er blevet nydt sammen med familien.
Entreen byder varmt velkommen for enhver, og med en bøjlestang lige indenfor døren, er det nemt at komme af med sit overtøj og med badeværelset til højre er det nemt at komme af med sit badetøj. Badeværelset har en god størrelse med hvad man lige har brug for og her er også et vindue så det naturlige lys kan komme ind.
Fra entreen går du ind i køkkenet som er helt originalt men stadig meget brugbart med alle de nødvendige redskaber der skal til for at lave en lækkert sommer middag. Her er sågar plads til et lille spisebord hvis ikke vejret er til at sidde ude.
På køkkenets højre side finder du ejendommens to værelser. De er begge i brugbare størrelser, med vindue og mulighed for selv at indrette det som det passer en.
Dernæst kommer vi til huset sidste rum, stuen. Stuen har en god rummelig størrelse og vinduer på alle sider. Fra det store vindues parti med dør ud til haven kan du træde ud på den overdækkede sten terrasse og nyde din morgenkaffe, med lyden af fuglsang i baggrunden. Haven er super privat og helt lukket af fra omverdenen, så det er nærmest som om du kommer ind i et helt nyt univers.
Det skønne sommerhus ligger blot 13 minutters gå gang fra Tinkerup Strand og i cykel/gåafstand til Gilleleje.
Et vidunderligt sommerhus som må ses!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.