Dette charmerende sommerhus på Dagsværmervej 16 er beliggende i det hyggelige og rolige sommerhusområde i Lille Kregme mellem Arresø og Roskilde Fjord omgivet af den smukkeste natur.
Her er I tæt på flere fredede områder og et utal af dejlige vandreruter venter jer. Det er altid muligt at få nye naturoplevelser i området omkring Bakkestien, Grævlingehøj og ved Roskilde Fjord. Sommerhuset er beliggende ca. 500 meter fra fjorden, hvor det lave vand gør stranden meget børnevenlig og I kan nyde mange skønne timer med at bygge sandslotte i vandkanten eller slå smut. Hvis I vil til Kattegat og bade, er der kun ca. 20 minutters kørsel og så kan I hoppe i bølgerne ved stranden i Liseleje, hvor I også kan besøge en af de mange restauranter, sommerbutikker eller tage en tur på Naturlegepladsen med børnene.
Når I ankommer til ejendommen, vil I straks kunne se, at dette sommerhus er noget helt specielt. Der er nemlig tale om et virkelig flot opført Värmlandshus, der ude som inde emmer af den skønneste sommerhusstemning. Udefra pæsenterer huset sig med brunmalet facade i flot kontrast til de hvide småsprossede vinduer og indendøre fortsætter den samme charmerende stil med træbeklædning og loft til kip, hvilket giver luft og rum omkring jer.
I bydes velkommen i entréen, hvorfra der er adgang til tre gode værelser samt et badeværelse med brus. Herfra bevæger I jer ind i husets hjerterum, som er det store opholdsrum med stue og køkken ud i ét. Her er der virkelig god plads til, at I kan slappe af og nyde tiden sammen og stuen ligefrem indbyder til brætspil og familiehygge. Stuen byder desuden på et generøst lysindfald fra vinduespartierne og hvis I åbner dobbeltdørene kommer I ud på en solrig sydvestvendt træterrasse, hvor sommeren skal nydes, grillaftener skal afholdes og mange minder skal skabes.
Er I blevet nysgerrige på at se mere ? Så ring til os og lad os sammen åbne døren til dette dejlige sommerhus tæt ved fjorden.
Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.
Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.