Hyggeligste sommerhus beliggende på fuldstændig ugeneret naturgrund på Sandet
For enden af en stille, blind vej i det eftertragtede og skovprægede sommerhusområde Sandet ligger dette charmerende og helt ugenerede sommerhus "Koglehuset". Her mærker man straks roen sænke sig, når man kører ind ad den lille vej, omgivet af gamle træer og fuglesang. Det er et sted, hvor tiden går lidt langsommere, og hvor naturen er en fast del af hverdagen – et sandt fristed for jer, der søger fred, enkelhed og ægte sommerhusstemning.
Området omkring Sandet er et af de mest naturskønne og rolige i Nordsjælland. Her bor I midt imellem de to populære badebyer Tisvildeleje og Liseleje, som begge byder på liv, atmosfære og alt, hvad man forbinder med dansk sommer – hyggelige caféer, små butikker, isboder og brede sandstrande med klitter og klart badevand. Samtidig er Arresø, Danmarks største sø, blot få minutter væk. Her kan I tage på kano- eller kajaktur, nyde fuglelivet eller gå lange ture i området.
Selve grunden er på hele 2.212 m² – en eventyrlig og ugeneret naturgrund med store gamle træer, solrige pletter og hyggelige kroge, hvor man kan sidde i læ og nyde eftermiddagskaffen. Her er plads til både leg, boldspil, hængekøjer og bålplads, og grunden fremstår som et lille stykke skov, der giver fornemmelsen af at være langt væk fra hverdagens travlhed.
Det oprindelige sommerhus på 35 m² er fuld af sjæl og charme. Det indeholder et autentisk og hyggeligt køkken, to gode værelser samt en skøn stue med udgang til en dejlig sydvestvendt overdækket terrasse. Til huset hører en tilbygning på ca. 26 m², som rummer et lyst, pænt og rummeligt toilet, et stort og meget anvendeligt disponibelt rum samt et godt værksted. Mellem de to bygninger ligger en hyggelig overdækket terrasse – et oplagt samlingspunkt for både måltider, kortspil og afslapning på lune sommeraftener. Toilettet ligger i tilbygningen, så man – helt i tråd med den klassiske sommerhusånd – må udenfor, når naturen kalder. Det giver stedet en særlig charme og autenticitet, som mange moderne sommerhuse mangler.
Hele vejen igennem oser ejendommen af nostalgi og klassisk sommerhusstemning, og det er let at forestille sig, hvordan livet leves her – med morgenkaffe i solen, en cykeltur til stranden og stille aftener på terrassen omgivet af naturens lyde.
Kort sagt: Et ægte, klassisk og stemningsfuldt sommerhus på en stor, fredelig naturgrund – perfekt til jer, der drømmer om et sted, hvor I kan koble helt af og nyde alt det bedste, Nordsjælland har at byde på.
Økonomien i boligen
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt
Kontakt
Tine Løth
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Gribskov Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret