Nu udbydes dette skønne Liljehuset-sommerhus med en dejlig beliggenhed i 3. række fra Roskilde Fjord kun ca. 150 meter fra vandet.
Indendøre mødes I af ægte sommerhusstemning med træbeklædning, kipførte lofter og et skønt lysindfald. Det naturlige samlingspunkt er stuen og køkkenet, der ligger ud i ét. Her er der lyst og dejligt og hele familien vil kunne opholde sig her, når vejret er til varm kakao og hygge under et varmt tæppe på sofaen. Der er tre gode værelser og en hems, så der vil også være plads til overnattende gæster. Endelig fuldendes indretningen af et stort og meget skønt badeværelse med hjørnespa, sauna og brus samt et ekstra badeværelse med brus.
Træder I udenfor, mødes I af et fantastisk terrasseområde, der sikrer jer sol fra morgen til aften. Terrassen omkranser en stor del af huset, så I kan følge solens gang og altid finde en hyggekrog, hvor livet kan nydes. Om aftenen kan I trække ind under husets udhæng, hvor I kan sidde længe ude og nyde de skønne danske sommeraftener og himlen, der farves i røde nuancer, når solen går ned over fjorden.
Fjorden er meget børnevenlig og her kan I få mange timer til at gå med at slå smut, soppe og finde flotte sten i sandet. Fjorden indbyder med sit lave vand til at dyrke alt, hvad der har med vand at gøre, uanset om det måtte være windsurfing, jolletur med fiskestang eller en tur i kajakken. Kajakruten kan eventuelt ligges forbi et af fjordens shelters, hvor I kan nyde frokostpausen. Hvis I vil bade i Kattegat, er der kun ca. 20 minutters kørsel, førend I er ved sommerbyen Liseleje, som lokker med en af Danmarks bedste badestrande, hyggelige restauranter, caféer og meget mere.
Såfremt man ønsker at udleje sommerhuset, når man ikke selv opholder sig der, vil dette også være en oplagt mulighed.
Ring til os, hvis I vil se nærmere på dette dejlige sommerhus kun en times kørsel fra København. Vi glæder os til at byde jer indenfor.
Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.