Nu har I chancen for at blive de næste ejere af dette sommerhus til en yderst fornuftig pris og med en skøn beliggenhed i et roligt sommerhusområde kun ca. 300 meter fra vandkanten ved Roskilde Fjord.
Sommerhuset trænger til en kærlig hånd, så hvis I har sans for at istandsætte og er villige til at investere lidt knofedt, kan dette sommerhus hurtigt blive jeres nye feriefristed. Med lidt arbejde kan I forvandle dette sommerhus til en sand perle, der vil bringe glæde og afslapning i mange år fremover. Belønningen vil være et sted, hvor I kan trække jer tilbage fra hverdagens travlhed og nyde sommerens rolige øjeblikke og skabe mange gode ferieminder.
Sommerhuset fremstår med rødmalet træfacade og sorte vinduesrammer. Indenfor byder indretningen på en rummelig entré og to gode værelser med mulighed for, at opdele det ene værelse, så man får tre værelser i alt. Herudover har I et toilet med plads til vaskemaskine og et baderum med brusekabine samt et lille depotrum. Endelig byder huset på et udmærket køkken med et godt lysindfald og en skøn stue med en god træpilleovn, der varmer huset godt op. Fra stuen er der udgang til haven og den overdækkede terrasse, hvor I kan sidde længe ude på de skønne danske sommeraftener og nyde stilheden omkring jer.
Roskilde Fjord og området omkring er en naturskøn perle i det nordsjællandske kun en times kørsel fra København. Her kan I komme helt ned i gear og fordrive tiden med lange cykel- og gåture, mens I nyder den mangfoldige og varierede natur. I kan på få minutter komme ned til vandet, hvor I kan få mange timer til at gå med at slå smut, soppe og finde flotte sten i sandet. Fjorden indbyder med sit lave vand til at dyrke alt, hvad der har med vand at gøre, uanset om det måtte være windsurfing, jolletur med fiskestang eller en tur i kajakken.
Så hvis I er klar til at tage udfordringen op og sætte jeres eget præg på dette sommerhus, så venter denne unikke mulighed på jer. Lad os vise jer alle de spændende muligheder, som dette sommerhus på Strandlystvej 19 har at byde på.
Sommerhuset vil kunne anvendes til udlejning, og såfremt I ønsker at udleje huset, når I ikke selv bruger det, har vi fået udarbejdet et udlejningsbudget, der udviser et forventet årligt overskud efter skat på op til kr. 66.162.
Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.
Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her