Flot og velholdt sommerhus tæt på Liseleje med skønneste sydvendte træterrasse
Drømmer I om et lyst og indbydende sommerhus tæt på skønne Liseleje og de smukke naturrige omgivelser i Evetofte? Så tag et kig på dette charmerende og velholdte fritidshus, som byder på fred, ro og masser af hygge – kun en kort køretur fra stranden og det stemningsfulde sommerliv ved Liseleje.
Sommerhuset er indrettet med en rummelig entré med god plads til at tage imod jeres gæster. Herfra ledes I via gangen ind i et dejligt, lyst opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse med hinanden. Her er der højt til loftet, synlige spær, ovenlysvindue og store vinduespartier, der giver et fantastisk lysindfald. Køkkenet fremstår virkelig flot og meget unikt og har alt, hvad I skal bruge for at kokkerere de lækreste måltider til hele familien - et naturligt samlingspunkt for familie og venner og perfekt til både hverdagsmåltider og festlige lejligheder. Der er hele tre gode værelser med mulighed for både sovepladser og opbevaring samt et badeværelse med brusekabine og plads til vaskemaskine – praktisk, når I holder længere ferier.
Fra stuen er der direkte udgang gennem dobbeltdøre til den sydvendte træterrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Her får I et skønt uderum til grill, afslapning og sommerhygge. Den veletablerede have er omgivet af høje, smukke træer, som skaber privatliv og en rolig atmosfære. Med stedsegrøn beplantning er der altid noget grønt og smukt at kigge på – uanset sæsonen. Til ejendommen hører også et mindre, integreret skur med god plads til hynder, haveredskaber eller strandudstyr.
Området omkring Evetofte er roligt og naturskønt med åbne marker, skovområder og gode stier til gå- og cykelture. I befinder jer samtidig kun få minutter fra Liseleje – en af Nordsjællands mest elskede sommerbyer. Her finder I alt, hvad hjertet kan begære af feriestemning: hyggelige isboder, lokale caféer og restauranter, små butikker og et livligt sommerliv. Den brede, hvide sandstrand er kendt for sine klitter og det klare badevand, og området omkring Liseleje Plantage og Melby Overdrev indbyder til naturoplevelser året rundt.
Liseleje er samtidig et oplagt udflugtsmål for børnefamilier med naturlegeplads, minigolf og strandaktiviteter – og så er stemningen her helt særlig: afslappet, charmerende og ægte dansk sommeridyl.
Alt i alt et flot og gennemført sommerhus med masser af sjæl og komfort – klar til at danne rammen om jeres families ferieminder.
Økonomien i boligen
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Tine Løth
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Halsnæs Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret