Dette skønne sommerhus i fantastiske Liseleje er ikke som alle andre, idet den absolut enestående og meget store og solrige træterrasse skaber optimale betingelser for at nyde udelivet, når familien skal tilbringe nogle skønne forlængede weekender og ferier i sommerhuset.
I kan nyde livet dagen lang på en af husets mange terrasseområder. Her er der både overdækkede arealer, hvis I har brug for lidt skygge og store solrige arealer, hvor der er plads til det store terrassebord og mange gæster. I kan tilberede maden udenfor i det lækre udekøkken og I kan tilmed tage bad i det bambusbeklædte område i hjørnet af terrassen, når I kommer tilbage efter en lang dag på stranden. Udenfor finder I også et godt vaskerum, hvor I kan få vasket sommertøjet.
Indenfor betages I af lyse og indbydende rum i en let og smagfuld stil. Indretningen byder på hele tre gode værelser, badeværelse og toilet, så der er god plads til hele familien og også overnattende gæster. Køkkenet er rigtig fint og i samme flotte lyse stil som resten af huset. Fra køkkenet er der direkte adgang til stuen, som er naturlig opdelt i spise- og opholdsafdeling. Fra stuen er der udsigt til terrassen og haven og her kan I hygge på sofaen under et tæppe, mens I lytter til brændeovnen, som knitrer hyggeligt og spreder varme til hele huset.
Som prikken over i'et får I en fantastisk beliggenhed, idet I kun er ca. 600 meter fra Liselejes dejlige hvidsandede badestrand, restauranter, caféer og hyggelige sommerbutikker, så her får I optimale betingelser for, at nyde tilværelsen og familietiden sammen.
Ring til os, hvis I vil se nærmere på herlighederne. Vi glæder os til at invitere jer indenfor.
Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her