Her kan I nyde livet og mange mindeværdige stunder sammen med dem I holder af. Sommerhuset finder I under en times kørsel fra København, så det kan gå rigtig stærkt fra I beslutter jer for en tur i sommerhuset, til I er fremme og kan nyde nogle afslappende dage både i ferier og weekender.
Billederne af sommerhuset taler for sig selv og ligefrem emmer af den ypperste feriestemning. Sommerhuset præsenterer sig elegant med sortmalede bjælker, der står i flot kontrast til de hvide vinduesrammer. Prikken over i'et er græstaget, som passer perfekt til stilen.
Indretningen er rigtig god og byder på en éntre, tre gode værelser og et stort badeværelse med både spa og brusekabine. Endelig har I husets hjerterum, som er den dejlige stue og køkkenalrum, som er i halvåben forbindelse med hinanden. Her kan familien samles om hyggestunderne og hvis I åbner dobbeltdørene fra både køkken og stue kan I søge udenfor på den helt fantastiske træterrasse, som omkranser en stor del af huset og sikrer jer sol hele dagen lang. Her skal ferierne nydes med en kølig forfriskning, mens I slapper af i solen og børnene leger i haven.
Sommerhuset er beliggende kun en kort cykeltur på 15 minutter fra den dejlige badestrand i sommerbyen Liseleje, som byder på en skøn afslappet atmosfære. Liseleje har mange hyggelige caféer, restauranter, ishus og små butikker og tilmed også en naturlegeplads. Der er ligeledes kun en kort køretur til skovkanten til Asserbo Plantage, så hvis I er til lange gåture i skoven eller er vild med at køre på mountainbike, så er der rigtig gode muligheder her. Den smukt anlagte Asserbo Golfklub er også lige i nærheden. Endelig ligger der helt tæt på sommerhuset en gård, hvor der er mange dyr, man kan gå forbi med børnene og kigge på.
Er I blevet nysgerrige på at høre mere ? Så kontakt os for en fremvisning. Vi glæder os til at åbne døren for jer...
Sommerhuset vil kunne anvendes til udlejning, og såfremt I ønsker at udleje huset, når I ikke selv bruger det, har vi fået udarbejdet et udlejningsbudget, der udviser et forventet årligt overskud efter skat på op til kr. 141.559.
Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.
Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.