Velkommen til hvad, der kan blive jeres kommende private helle lidt uden for Vig tæt på stranden i et roligt sommerhusområde i Ellinge Lyng. Her kan I trække stikket ud, i det charmerende fritidshus med stråtag og en hyggelig, veldisponeret indretning, der blandt andet byder på køkken-alrum, et stort værelse og en hems. I er ikke længere fra vandet end at I kan gå eller cykle derned på et par minutter. Velkommen til Lyngvej 66.
Ejendommen byder på masser af natur for naturelskeren, og der kan gås adskillige ture eksempelvis ved Ellinge Indhegning, og stranden, der omtales som Korevlerne, er en af Danmarks bedste, så det er bare med at udnytte den til udflugter i weekenderne.
Huset ligger på en flot naturgrund, hvor I får hele 1.755 kvadratmeter at boltre jer på, og I vil derfor føle jer private, når I opholder jer her, da smukke træer omkranser ejendommen. Yderligere kan I glæde jer til den solrige terrasse orienteret mod vest, som bliver et aktiv i sommerhalvåret. Her kan I nyde eftermiddagssolen i loungesofaen, mens børnene triller bold på græsplænen. Haven rummer yderligere et super hyggeligt og godkendt anneks. I mellem annekset og det gode udhus er der en lækker, sydvendt træterrasse.
Inde møder I som det første en mindre, men god entré, hvorfra den lyse opholdsstue i åben forbindelse med det fine, hvide køkken kan tilgås, hvor der er god opbevaringsplads. Huset er dertil prydet med velholdte trægulve, der bidrager med en glød til det samtidig meget lyse rum. Yderligere finder I et badeværelse og et stort soveværelse samt en hems, som bidrager med en hyggelig atmosfære med de skrå vægge og den indbyggede seng ved vinduet.
Lyder det som et fristed for jeres familie? Vi vil med glæde vise jer rundt.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.