Sommerhus i høj kvalitet og i moderne stil, beliggende på en regulær og velbeplantet grund i fredeligt område. Hus og terrasse er opført i vedligeholdelsesfrie materialer (Thermo Wood) vinduer og døre fra Idealcombi træ-alu. Ydermere kan siges, at huset er yderst velisoleret og opvarmes af en Mitsubishi Hero varmepumpe.
Huset er med gode og lyse rum, hele tre soveværelser, med sengepladser i dem alle; fra dobbeltsenge til køjeseng. To moderne badeværelser med gulvvarme, hvorfra det ene har adgang til den store terrasse og sauna. Bryggers er placeret ved husets indgang. Flot, hvidt køkken i god stil, og med arbejds ø i forbindelse med husets opholdsstue, der er rummelig og hyggelig med gulv-til-loft vinduer. Fra stuen er der direkte adgang via skydedør til den sydvestvendt overdækket terrasse, hvor solen kan nydes i fulde drag. Endvidere et godt, integreret disponibelt rum/udhusrum.
Haven er solrig og belagt med ny græsplæne, og dermed med gode muligheder for alt fra boldspil til leg og hygge. Med kort afstand til strandområdet, hvor broerne ud over det naturbeskyttede område, Korevlerne, fører dig til en af Danmarks fineste børnevenlige strande.
Her er tale om et virkeligt dejligt sted midt i Odsherreds skønne natur, i gåafstand til skov og strand. Hvor rådyr, egern, og fuglelivet trives i stor stil.
Kom og se nærmere på dette flotte og moderne sommerhus som sælges fuldt møbleret.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.