Morgenmad under åben himmel, boldspil i sommersolen og svømmeture på varme sommerdage er blot nogle af de aktiviteter, som I kan glæde jer til på Hybenvænget 9. Det indflytningsklare fritidshus fra 2006 ligger super fordelagtigt nær Tengslemark Strand, der er en af de absolut bedste ved Sejerø Bugt. Til huset hører en dobbeltcarport, to skure og et gæsteindrettet udhus.
Klitlandskabet strækker sig langs den populære badestrand, som tilmed er meget børnevenlig og ideel til blandt andet windsurfing. Den smukke natur indbyder også til lange gåture i efterårsblæsten, medmindre I vil en tur i skoven, som kan nås på cyklen. Når køleskabet skal fyldes op, finder I nærmeste indkøbsmulighed lidt over tre kilometer fra ejendommen.
Fritidshuset ligger på en stor naturgrund, så her får I masser af plads at boltre jer på. De høje træer bidrager til en idyllisk stemning, som I kan nyde fra terrassemiljøet, der er delvist overdækket, så selv ikke en regnbyge kan spolere hyggen.
Det flotte hus med den mørke facade og hvide vinduesrammer harmonerer med de naturprægede omgivelser og har en indbydende fremtoning ude som inde. Kernen i huset er det fantastiske opholdsmiljø med kipført loft. Her kan I slå jer ned ved brændeovnen og nyde vuet til de grønne omgivelser gennem det store glasparti på endevæggen, som også har dør til terrassen. Opholdsrummet har en spisesektion, hvor I samles om de velsmagende måltider, der er tilberedt i det pæne køkken, som helt sikkert vil imponere hjemmets kok. Her har man nemlig prioriteret både opbevaringsplads, arbejdsrum og gennemtænkte løsninger såsom ovnen i ergonomisk højde. Det indbyggede udhus kan hvis ønsket er der, laves om til alkove.
Med to værelser kan I indrette det ene med køjesenge til børnene, og endelig er der badeværelset med bruseniche og plads til vaskefaciliteter, hvilket I vil sætte pris på ved længere ophold.
På taget er der solceller som jf. sælger producerer i niveauet 6000-6500 KWH om året.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.