Indflytningsklart sommerhus med eksklusiv adresse på Skansehage
Hvis smuk natur, højt til himlen samt masser af fred og ro står højt på ønskelisten til jeres kommende feriehjem, bør I tage med på tur til dette hyggelige fristed mellem Skansehage og Korshage. Her venter jer et dejligt hus fra EBK HUSE i modellen Søholm, der er kendetegnet ved sin sorte facade, åbne indretning og elegante store vinduespartier, som giver et lysfyldt indre.
Sommerhuset ligger i et særdeles attraktivt område, der er kendt for sin flotte, uspolerede natur. Få minutter fra huset, for enden af vejen finder I strand og badebro, hvorfra I har en flot udsigt og kan søsætte en lille jolle og drage på tur til Lynæs, Hundested eller det unikke Korshage, hvor hav og fjord mødes, og vilde blomster trives langs kysten. Det er også oplagt at lægge vejen forbi badestranden ved Skansehage, hvor I kan opleve den idylliske bugt.
Der er en kort cykeltur til Rørvig, hvor I kan klare indkøb og finde autentiske spisesteder og hyggelige små butikker med brugskunst og specialiteter eller ose på loppemarkedet på søndage. På Rørvig Havn er der fyldt af atmosfære og fritidsaktiviteter. Snup eventuelt en friskrøget fisk med hjem.
Hjemme på egen matrikel får I en grund på 2.002 m2, hvor græsset indbyder til børnenes leg og sommerens sjove aktiviteter på de små stier og ved det lille bålsted. Hele haven er godt indrammet af tæt bevoksning, så I kan opholde jer ugeneret på den sydvestvendte terrasse, der indbyder til ophold og måltider i solen sammen med familien. Fortil har I også en terrasse mod øst, og dér kan I drikke dagens første kop kaffe i morgensolens skær.
Inden døre har huset et centralt placeret opholdsrum med køkken og stue i ét. De lange vinduesfacader, lader dagslyset strømme ind. Loft til kip giver en luftig rumfornemmelse. Videre møder I tre dejlige værelser med sovepladser til børn og voksne, og som det sidste har I et pænt badeværelse med bruseafsnit og rum til vaskemaskinen.
Økonomien i boligen
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.
Kontakt

Kontakt
Lars Peter Larsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Odsherred Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret