ÅBENT HUS MED TILMELDING FREDAG D. 14/7 KL. 15.30 - 16.00 - TILMELDING SKAL SKE SENEST TORSDAG D. 13/7 KL. 16.00
Søger I et fristed med fred og ro i naturskønne omgivelser og alligevel sommerlandets faciliteter i umiddelbar nærhed? Så er huset her på Trevlekronevej 11 det helt rigtige valg.
Huset er beliggende i den sydlige del af Bøtø med kort afstand til fuglereservatet, gåafstand til stranden og kun en kort tur på cykel eller i bil til Marielyst Torv, indkøbsmuligheder samt sommerlandets øvrige faciliteter. Det er således den perfekte destination til at slappe af og lade batterierne op.
Sommerhuset er opført i år 2000, og fremstår nydeligt med sine sortmalede facader og hvide vinduer.
Indretningen er praktisk og nem med fin entre/fordelingsgang. Herfra adgang til 3 gode soveværelser samt nydeligt badeværelse. Desuden pænt køkken i åben forbindelse med kombineret spise- og opholdsstue og helt perfekt til familiens samlingspunkt. Her er der brændeovn og også udgang til træterrasse både fra øst og vest.
Til huset hører også god carport med integreret udhus, som er indrettet til fint anneks.
Grunden er et kapitel helt for sig selv med den flotte ældre beplantning, som så fint omkredser grunden. Du har haven mod syd og således sol det meste af dagen og ydermere virkelig hyggelig bålhytte, hvor I kan nyde masser af gode stunder sammen. Herudover fint ekstra udhus til opbevaring.
Der er ingen udlejningsaftale, og I kan således disponere over huset fra 1. dag.
Velkommen til jeres nye sommerhus.