Ved Kelstrup Strand finder du dette luksus sommerhus, der med en dåbsattest fra 2020 er tidssvarende og fyldt med moderne komfort. Huset byder på fire gode værelser og store opholdsrum, og to badeværelser med henholdsvis sauna og spa giver feriedagene wellness-faktor. Udearealerne byder på en nem have, og her er tilmed en udespa samt hyggelige terrasser, som kan nydes hele året. Fra dørtrinet er der få minutters gang til en af Haderslevs mest populære kystområder, der både byder på en tur i bølgen blå, sublimt fiskeri og lange gåture langs kysten der strækker sig flere kilometer.
Husets 150 m2 fordeler sig på ét plan, og planløsningen er ideel til at invitere venner eller familie med på ferie. De fire værelser er fordelt på to soveafdelinger i hver sin ende af huset, der begge byder på to værelser samt et badeværelse. Køkkenet og stuen glider i ét, og her har I god plads til at være sammen om madlavning, måltider og hyggelige aftener med film, serier eller brætspil, mens brændeovnen varmer. Huset fuldendes af et stort multirum med mulighed for at samle familien rundt om pool bordet, PlayStation eller noget helt andet. Derudover får du et bryggers med plads til vaskefaciliteter.
Med åbne og overdækkede terrasser kan sommerens måltider serveres i det fri, uanset om her er høj sol, eller en byge trækker forbi. Foruden en nem have byder grunden også på et stort parkeringsareal med god plads til flere biler.
Stranden er et skønt sted at nyde en dukkert, uanset om I fortrækker en svalende sommerdukkert, eller I er vinterbadere. I er omgivet af smuk natur der ud over strand og hav byder på lange gåture i skov og langs marker, men samtidig har I blot et kvarters kørsel til alle byens muligheder i Haderslev. 15 kilometer til motorvejen betyder også, at det er nemt at komme til og fra jeres hyggelige ferieparadis.
Området er et populært turistmål for både danske og tyske turister. Du skal derfor have med i overvejelsen at mulighederne for udlejning næppe fås bedre.
Sælger har i indeværende år haft en indtægt på 219.841 kr. via udlejning igennem novasol.