På en 1608 m2 stor lukket og ugeneret naturgrund, har du nu mulighed for at blive den lykkelige ejer af dette dejlige sommerhus som kun kræver minimum vedligeholdelse. Afstand til Centerområdet med indkøbsmuligheder, cafe, legeplads og minigolf er ca. 400 meter.
Huset gennemgik i 2013/14 en generel renovering/modernisering, og fremstår i dag velholdt og indflytningsklar. I 2015 blev huset vandskuret og taget blev malet samme år. Køkkenet er fra 2013 og badeværelset er renoveret i oktober 2020.
Indretningen er god og hensigtsmæssig. Der er brændeovn og luft til luft varmepumpe, som kan styres via app på mobiltelefon. Huset kan uden problemer benyttes hele året.
INDEHOLDER:
Entre med plads til overtøj og fodtøj. Køkken og spiseplads i åben forbindelse med stue. Fra køkkenet er der udgang til mindre terrasse. Fra stuen er der udgang til stor delvis overdækket træterrasse med terrassevarmer. Der er 3 soverum med mulighed for 6 sovepladser. Redskabsrum og udebruser.
UDLEJNING:
Der foreligger ingen udlejningsaftale.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.