Hvis du drømmer om et dejligt sommerhus hvor der er ligså dejligt ude som inde, skal du kigge nærmere her. På let kuperet naturgrund ligger dette hyggelige sommerhus med stor, sammenhængende træterrasse på tre af husets sider, så sommersolen kan nydes fra morgen til aften. Over hele terrassen er hyggekroge spredt med let hånd, så her er nærmest garanti for at finde en solrig og læfyldt plet. Bliver solen for varm, kan du svale dig under den overdækkede udendørs bruser inden liggestolen igen indtages.
Til de dage hvor regnen trommer på taget, eller efteråret viser tænder, byder den hyggelige stue indenfor med ild i brændeovnen og måske et brætspil eller 2.
Huset er siden 2009 nænsomt renoveret og alle steder i fin respekt for husets stil. Et sommerhus lige til at rykke ind i og nyde tilværelsen uanset vejr og hvem du er.
INDEHOLDER:
Entre/fordelingsgang. 3 soveværelser. Pænt og lyst badeværelse med gulvvarme. Køkken i åben forbindelse med stue med brændeovn. Sydvendt udestue med spiseplads og udgang til den store terrasse gennem dobbbeltdøre. Ligeledes udgang til ovedækket terrasse.
På husets nordside forefindes ligeledes mindre træterrasse.
Til huset hører endvidere 2 redskabsrum samt carport med værksted og redskabsrum.
UDLEJNING:
Der foreligger udlejningsaftale med Admiral Strand. Forhør nærmere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.