I den østlige del af det populære fritidshusområde ved Skaven Strand ligger Jordbærvej på en dejlig randbeplantet og velanlagt grund. Skaven Strand har en god badestrand med børnevenlige forhold, hyggelige spisesteder og lille købmand ved campingpladsen. Herudover er der en hyggelig lystbådehavn, fiskesø samt smukke stier gennem området og langs fjorden. Området er ligeledes kendt for nogle af Danmarks bedste surf- og kitesurfing strande. Der er kun få km. til natur-reservatet Skjern Å og kun ca. 20 minutter til Vesterhavet.
BOLIGEN:
Fritidshuset er opført i 2007 og har en god indretning med loft til kip og gode lyse rum. Generelt er huset bare i rigtig god og velholdt stand og man kan fra dag 1 nyde fritidshuset uden en masse arbejde ! Grunden er 1.319 m² og er udnyttet med en dejlig lukket have samt en skøn stor terrasse med overdækning. Desuden er der et fint lille udhus på 6 m²
Fritidshuset er tilmeldt udlejning via Novasol.
Lejeindtægt til ejer i 2020 var kr. 80.257,- inkl. el og vand forbrug
Lejeindtægt til ejer i 2019 var kr. 94.1194,- inkl. el og vand forbrug
VELKOMMEN INDENFOR:
Rummelig entré. Flot køkken i åbent forbindelse med en dejlig opholdsstue med brændeovn og god spiseplads. I stuen er der desuden et godt lysindfald samt adgang til den store terrasse. 3 gode værelser. Stort og flot badeværelse med spa, sauna, bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler.
Der er desuden 2 gode hemse med mulighed for ekstra sovepladser.
Huset opvarmes med varmepumpe, brændeovn og el-varme og der er indlagt fiberbredbånd fra Stofa.
Et godt bygget fritidshus i rigtig god stand.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her