I efterspurgt og roligt område tæt ved Skaven Strand ligger dette veludførte nyere fritidshus. Skaven Strand har en god badestrand med børnevenlige forhold, hyggelige spisesteder og lille købmand ved campingpladsen. Herudover er der en hyggelig lystbådehavn, fiskesø samt smukke stier gennem området og langs fjorden. Området er ligeledes kendt for nogle af Danmarks bedste surf- og kitesurfing strande. Der er kun få km. til natur-reservatet Skjern Å og kun ca. 20 minutter til Vesterhavet.
Fritidshuset er beliggende på en rigtig god grund på 1.227 m². Her er dejlig fred og ro, og 50 meter fra grunden er der en stor boldbane og legeplads til børn. Grunden er anlagt med græs samt en god stor og læfuld terrasse mod syd. I forbindelse med terrassen er der et isoleret udhus indrettet til "gaming room" med 4 spille pladser.
BOLIGEN: Dette flotte og solidt opførte fritidshus er opført i 2017 og har et boligareal på hele 121 m² hertil kommer en 56 m² helårs udestue, som anvendes til aktivitetsrum m.v. Fritidshuset er opført i gode materialer med muret facade, tag af listedækket tagpap samt træ/alu vinduer. Fritidshuset er billigt opvarmet med luft til vand varmepumpe og der er gulvvarme i hele huset med undtagelse af udestuen og alle værelser. Herudover er der indbygget brændeovn i stuen. fritidshuset er handicap venligt med bl.a. kørestols rampe og brede døre mv. Der er desuden genvex anlæg der giver et rigtigt godt indeklima.
VELKOMMEN INDENFOR: Rummelig entre. Pænt køkken som ligger i åbent forbindelse med alrum og opholdsstuen. Her er godt med plads samt adgang til en stor hems. Stort badeværelse med spa, sauna samt bruseniche. Badeværelse med bruseniche. 5 gode værelser med dobbeltsenge. Fra stuen er der adgang til den store udestue. Her er et godt aktivitetsrum med billardbord, airhockey, dart, bar samt en legeborg med rutchebane til børnene. Et rigtigt godt rum hvor børn og voksne kan tilbringe mange gode timer.
Der er mulighed for i alt 14 sovepladser, da der nemt kan være 4 på hemsen.
Fritidshuset sælges med alt indbo og fuldt møbleret. Der er udlejningsaftale med Poolhuse.dk. Årlig lejeindtægt til ejer i 2020 var kr. 102.000,- + forbrug.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her