I den østlige del af det populære fritidshusområde ved Skaven Strand ligger Stikkelsbærvej 17 på en dejlig randbeplantet og velanlagt grund. Skaven Strand har en god badestrand med børnevenlige forhold, hyggelige spisesteder og lille købmand ved campingpladsen. Herudover er der en hyggelig lystbådehavn, fiskesø samt smukke stier gennem området og langs fjorden. Området er ligeledes kendt for nogle af Danmarks bedste surf- og kitesurfing strande. Der er kun få km. til natur-reservatet Skjern Å og kun ca. 20 minutter til Vesterhavet.
BOLIGEN:
Fritidshuset er opført i 2011 hvor man har lagt vægt på minimal vedligehold, idet facaden er lavet i Ivar planker, taget er med sorte beton tagsten og der er hvide pvc vinduer. Generelt er huset bare i rigtig god og velholdt stand og man kan fra dag 1 nyde fritidshuset uden en masse arbejde ! Grunden er 1.388 m² og er udnyttet med en dejlig lukket have samt en skøn overdækket terrasse mod syd. Desuden er der et fint udhus på ca. 10 m²
Fritidshuset er tilmeldt udlejning via Admiral Strand fra uge 26 til uge 34 og indbringer årligt ca. kr. 25 - 30.000 + forbrug til ejer.
VELKOMMEN INDENFOR:
Entré med klinkegulv samt installation til vaskemaskine og tørretumbler. Flot lyst køkken med klinkegulv. I åbent forbindelse med køkkenet er der en dejlig opholdsstue med brændeovn samt adgang til en god hems. I stuen er der desuden et godt lysindfald samt adgang til den store sydvendte terrasse. 3 gode værelser - alle med dobbeltsenge og 2 skabe. Virkelig flot badeværelse med spa, sauna samt bruseniche. Gæstetoilet med klinkegulv.
Der er el-gulvvarme i alle rum undtaget værelserne.
Et godt bygget fritidshus i rigtig god stand.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.