Dette yderst velholdte fritidshus er beliggende i et godt område ved Bork Havn på en lukket og fredelig vænge. Fritidshuset er beliggende med legeplads og boldbane lige i nærheden og fra huset er der desuden kort afstand til det hyggelige havnemiljø med lystbådehavnen, indkøbs muligheder, restauranter, butikker samt en meget børnevenlig badestrand.
BOLIGEN:
Fritidshuset er opført i 1977 og er løbende vedligeholdt så den i dag fremstår i rigtig god stand. Der er bl.a. bygget til i 1998 og køkkenet er fra 1995. Fritidshuset er beliggende på en dejlig grund på 1.044 m² - Her er en god indkørsel samt en god lukket baghave med læfuld terrasse mod syd.
Fritidshuset opvarmes med luft til luft varmepumpe, brændeovn samt alm. el-varme. Endvidere er der 18 m² carport med redskabsrum samt et godt fritliggende udhus. Der er indlagt tv og fiberbredbånd fra Stofa.
Fritidshuset er tilmeldt udlejning ved Feriepartner med en årlig lejeindtægt på ca. kr. 25.000,- + forbrug til ejer.
INDRETNING:
Stort og praktisk bryggers fra 1998 med klinkegulv, skabsplads samt vaskemaskine og tørretumbler. Pænt lyst køkken fra 1995 i åbent forbindelse med opholdsstue. Her er der spise plads, sofahjørne, brændeovn samt adgang til terrassen mod syd. Både i køkken og stue er der loft til kip og stort vinduesparti mod syd, der giver et godt lysindfald. Badeværelse med bruseniche. 2 store værelser med skabe og i alt 4 sovepladser.
Fritidshuset er desuden pænt møbleret, og man kan fra dag 1 bruge fritidshuset uden større investeringer.
Et skønt fritidshus med en dejlig læfuld grund.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.