EJENDOMSBESKRIVELSE:
I gamle dage, da Bork Havn var væsentlig mindre end i dag, kaldte man boligerne på Vester Fælled for "Æ stærekasser". Det gjorde man naturligvis på grund af deres lidt spartanske udseende og måden, de var bygget på. Siden da er der sket meget. Man har i grundejerforeningen lempet en del af de restriktioner, der dengang forefandtes, og i dag har området rigtig mange fine og moderne boliger.
Det her på adressen Vester Fælled 37 må siges at være i topklassen. Huset er nænsomt renoveret. Der er flot beklædning og listetagdækning (tagpap). Husets værelser i stueetagen er nedlagt og dette har givet plads til en større stue og en langt bedre planløsning. Til huset hører en skøn terrasse samt et lille udhus.
INDEHOLDER:
Fra overdækket indgangsparti er der adgang til entré, hvorfra der er adgang til pænt badeværelse med bruseniche. Åbent køkken med spiseplads samt velmøbleret stue med brændeovn. På tagetagen er der et stort og meget flot soveværelse samt et gæsteværelse.
UDLEJNING:
Huset er tilmeldt udlejning via Admiral Strand. Forventet årlig udlejning: 60.000 til ejer (forhør nærmere).
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.