Klegod er med sin skønne natur et meget attraktivt område. Vesterhavets bølger og fjordens blanke vand tæt på giver et utal af muligheder for gode oplevelser for hele familien. Flotte naturstier giver mulighed for en dejlig tur til det centrale Søndervig, som kun ligger ca. 4 km. væk. Et dejligt område der vil kunne danne rammen om dejlige afslappende stunder.
Fladsbjergvej 234 A er ingen undtagelse. Huset fremstår hyggeligt og velholdt. Køkken/stue er sammen med de skønne terrasser husets samlingspunkt, og på de bedste dage kan solen nydes fra tidlig morgen til solnedgangen ud på aftenen. Ligeledes har man fra huset en dejlig udsigt mod syd og mod klitterne mod vest. Huset har ligeledes 3 gode værelser, med mulighed for at etablere et fjerde. Derudover badeværelse med sauna og spa. Et rigtig godt hus med et yderligere plus i form af den skønne naturgrund.
Huset er tilmeldt udlejning gennem ESMARK. Huset er i 2021 allerede udlejet for 88.000,- + forbrug til ejer.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.