EJENDOMSBESKRIVELSE:
På en skøn og temmelig stor naturgrund meget tæt på Vesterhavet og klitterne ligger dette charmerende og smukke bjælke-poolhus. Fra huset høres Vesterhavets brusen tydeligt, og der er en skøn udsigt til klitlandskabet. Huset ligger tæt ved stranden og kun få minutters gang fra fjorden. Klitlandskabet i dette område lige syd for Hvide Sande er helt unikt, og der er rig mulighed for lange gåture med venner og familien. For de vandsportsinteresserede kan Ringkøbing Fjord byde på muligheder såsom, windsurfing og lystfiskeri. Langs hele Holmlands Klit er der gode cykel- og vandremuligheder på de anlagte stier, der går fra Nymindegab til Søndervig.
INDEHOLDER:
Entré, stuen med spiseafdeling og sofagruppe. Dejligt lyst alrum. Stuen ligger i åben forbindelse med køkkenet. Fire dejlige soveværelser med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge. Det ene af husets badeværelser er placeret i umiddelbar nærhed af soveværelserne, og det andet ligger i forbindelse med poolafdelingen. Begge badeværelser har gulvvarme. Poolafdelingen rummer udover en dejlig pool, både spa og en sauna. Fra den delvist overdækkede terrasse er der en fantastisk udsigt til det skønne klitlandskab.
UDLEJNING:
Sommerhuset har en udlejningsaftale med Dansommer. Huset havde en lejeindtægt på knap 200.000,-. Forhør nærmere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her